lørdag den 19. juli 2014

Vi har fået en lille folk vilde dyr fra Schleich. Otto og Georg har altid været glade for at lege med deres dyr, men de har længe stået på hylden. Men med et par nye medlemmer til samlingen, er de blevet fundet frem, og der bliver igen leget flittigt med dem. Vi har både haft dem en tur til vandet og nede i haven. Der var et par gengangere, som Otto mente, at lille nye fætter Herman skulle have.  

mandag den 9. juni 2014

 I en lang periode har jeg været lidt træt af Libertystof, men det er begyndt at vokse på mig igen, efter jeg syet min nye quiltet Marapytta jakke. Lige nu er jeg på udkig efter noget nyt stof til en jakke mere og en pudemadras a la Christinas. Det er snart mange år (15 år) siden jeg købte mit første stykke Liberty; jeg fandt det i Stof og Stil til 30 kr. Hvor køber I jeres Liberty henne? 

torsdag den 5. juni 2014


Jeg har fået et par nye briller af Profil Optik, fordi de har lanceret en ny brilleserie, PO by Profil Optik. Brillerne er helt enkel i designet, og der er 8 forskellige modeller, som alle er lavet i acetat og fås i forskellige farver. Der var rigtig mange fine modeller, men jeg valgte denne i skildpadde. Den er lidt mørkere end mine andre briller, så jeg glæder mig til at bruge den. Med enkelstyrkeglas koster de kun 1398 kr. og 2898 kr. for flerstyrkeglas, hvilke må siges at være en god pris. Mange tak for brillerne og den meget rare betjening og hurtige levering hos Profil Optik i Guldsmedsgade, Århus. Jeg er ikke god til at vente, når jeg først har besluttet mig for noget, så jeg er glad for, at jeg kunne få brillerne så hurtigt.

mandag den 2. juni 2014

Min søndag blev brugt ved min symaskine og i Botanisk Have, hvor vi var oppe at se det nye væksthus. Det var en superfin oplevelse, og kan varmt anbefales. Der er også kommet en café der, så man kan efterfølgende få en is eller en kop kaffe. Ved symaskinen har jeg fået syet shorts til drengene. Mønsteret er hjemmelavet med udgangspunkt i Hanne Meedoms grundmønstre. De er allerede taget i brug og godkendt. 

søndag den 1. juni 2014

Det er næsten en hel måned siden jeg sidst har blogget, hvilket er det længste i bloggens 4-årige liv. Der har været travlt den sidste måned, og mit kamera har ikke været meget fremme. 1 - Jeg har dog fanget Otto, som gerne vil lave lektier som sin storebror. 2 - En omgang morgenmad. 3 - boller. 4 - Nyindkøbt skjorte. 5 - Endnu et mønster er blevet færdig, og er hos Lyrum nu til indramning. 6 - På tur med en god håndfuld blogpiger i Annes sommerhus. 7 - Drengetegninger er bare de bedste; undskyld piger. 8 - En nyvasket Otto.

mandag den 5. maj 2014

Så blev min jakke næsten færdig. Jeg mangler kun lommerne, men den er indviet i dag. Det har været rigtig sjovt at sy den igen, og jeg var faktisk ret overrasket over, at jeg kunne huske det. Overvejer om jeg skal lave en ensfarvet.

onsdag den 30. april 2014

Billeder fra vores påskeferie. Først var drengene og jeg på Fyn hos mine forældre, derefter var vi et smut i Tyskland og afsluttede ferien i Friheden.